Der er mange mulige optiske illusioner (0). Dels som det rene spøg og skjæmt, dels som gimmick i filmindustrien (1). Kunsten har dog også benyttet sig af dem, fx Escher, Magritte, Dali...
Alle de illusioner, jeg har set, har imidlertid haft en irriterende mangel. De efterlader hver gang beskueren med det indtryk at illusionen ligger i billedet, og ikke i øjet. Dette er egentlig en ekstra illusion i sig selv.
Den optiske illusion ligger i optikken selv, intet billede er nødvendigt.
Den bedste sammenligning er måske tv. Her kan billedet justeres på adskillige måder; lysstyrke, farvebalance, farvemæthed. Ja, man kan endda skifte kanal. Men øjet er da noget andet, for her ser man jo virkeligheden direkte? Ikke nødvendigvis. Øjets syn kan faktisk justeres som om det var et fjernsyns billede. Her er nogle enkle eksempler som enhver kan udføre selv:
Juster farver
Hvis du har et par rød/grønne briller (2) liggende, er det nok det nemmeste. Tag dem på og stir på en kraftig lyskilde et minuts tid. Formålet er at 'mætte' hvert sit øje med hver sin farve, så hverken lyskilden eller tiden er kritisk. Derimod er det vigtigt at de to farver er så forskellige som muligt; de behøver altså ikke være rød og grøn. (Uden briller kan man finde to genstande i hver sin farve og holde dem tæt op mod øjnene i nærheden af kraftigt lys. Hvordan man gør er underordnet, så længe hvert øje mættes med hver sin rene farve.)
Efter et minuts tid lukkes øjnene og brillerne tages af.
Betragt da virkeligheden igen med nye øjne:
Se skiftevis med enten det ene øje eller det andet.
Hvilken farve har virkeligheden i virkeligheden..?
Juster lysstyrke
Eksperimentet er analogt med det forrige, men noget lettere i praksis. Briller er her unødvendige. Luk det ene øje (hold også hånden foran for at udelukke alt lys og opnå max effekt). Stir på en kraftig lyskilde med det andet øje...
Efter et minuts tid lukkes begge øjne.
Betragt da virkeligheden igen, skiftevis
med enten det ene øje eller det andet øje.
Er verden nu lys eller mørk..?
Juster farvemæthed
Hvis lysstyrke og kulør kan justeres, hvad så med farvemæthed? Enkelt nok - betragt den samme udsigt midt på dagen, og midt på natten. Sammenligningen vil svare til et farvefoto versus et sorthvid billede (tonet blåligt på gr. af månens lys). Farvesynet afhænger nemlig af lysstyrken og om natten er netop ikke meget lys. Hvor meget kulør har genstandene egentlig..?
Ovenstående eksempler er ikke de eneste måder at omprogrammere øjnene på, blot de enkleste. Men prøv selv at lege videre med synet...
Skift kanal..?
Hvis øjet sammenlignes med TV, så burde man vel også kunne skifte kanal og se noget helt andet..? Men det er nok for meget forlangt. Og dog, løsningen er faktisk lige for: luk øjnene og fald i søvn. Drømme præsenterer en virkelighed der er lige så visuel, ligeså konkret, og på sin vis lige så virkelig som virkeligheden. Umiddelbart er der ingen måde at skelne mellem den vågne og den drømmende virkelighed. Ikke i praksis, men i princippet er der alligevel.
Det er et spørgsmål om consensus (=samstemmighed). Når vi er vågne, skal vi kunne samarbejde med andre mennesker. Derfor stilles alles øjne ind på den kollektive kanal. Men folk drømmer enkeltvis, så her er kanalvalget mere fritstillet.
Mads Dam, nov 2004
Links:
Optiske illusioner: Intro og historie. Det visuelle system. Kunstneriske illusioner. Optisk-geometriske illusioner. Subjektive konturer: www.skeptica.dk/pn2000/p_0005_1.htm
Noter:
0) Hvis man gerne vil prøve de traditionelle illusioner, er der mange muligheder på nettet. En ihærdig samler tilbyder fx 100 optiske illusioner...
1) Der blev eksperimenteret med rød/grøn-systemet i 1950'erne, og indspillet adskillige 3D-film. Hitchcock har også prøvet en enkelt gang (Dial M for murder, 1953), men i dag findes filmen nok kun i flad version. Hitchcock selv var heller ikke begejstret for den nye gimmick...
2) Rød/grønne briller bruges til at skabe en 3-dimensionel effekt i sort/hvid. For at opleve dybde i en genstand skal to perspektivforskudte billeder smelte sammen til eet 3D-billede. En grøn og en rød version vises på samme skærm/lærred, og ved hjælp af brillerne separeres de to billeder igen. Hvert øje ser da sin version, hvorefter hjernen (som den plejer) smelter de to sammen til eet. Systemet har dog en alvorlig begrænsning, da resultatet er i sort/hvid. For at få dybde betaler man med farver.