Indvandrer-væksten
Er der fremmede på Jorden?
Titlen henviser ikke til de af Dansk Folkeparti fordømtes floreren, men til en skabning, der drager enhver fantasifuld eller nysgerrig sjæl ved sin umiddelbare mærkværdighed - Dionaea muscipula, også kaldet Venus Fluefanger. Navnet skyldes, at den med en rådden, sødmefuld duft lokker insekter til, som den fanger og spiser. Planten består af en kvastformet rod med lange, undertiden hjerteformede, grønne blade. Hvert blad har i spidsen en stor, tvedelt lobe med pigge langs kanten og tre små sansehår midt på de røde, rødbrune eller violette indersider.
Hvis et insekt berører hårene smækker piggene straks sammen som tremmer for et bur. Lobernes lukkemekanisme er dog mere sofistikeret end som så. De lukker f.eks. hvis hårene strejfes af et hår, men regnvejr har ingen effekt. Eksperimenter har vist, at der er kemiske sanser involveret. Fluefangeren ignorerer således kontakt med visse stoffer, specielt alkaliske. I tvivlstilfælde synes den at smage på byttet. Hvis det er uspiseligt åbnes loben hurtigt igen - ellers slutter loben langsomt tæt og opløser det i enzymholdige fordøjelsesvæsker, hvorved planten optager fosfor og kvælstof.
Fluefangeren opdagedes i 1763 af Jolka Bertram, som sendte nogle tørrede eksemplarer til botanikeren Peter Collison i London. Collison troede dog ikke på beskrivelsen af plantens adfærd. Derfor blev dens eksistens og opførsel først videnskabeligt anerkendt nogle år senere, hvor det lykkedes at fragte levende eksemplarer over Atlanten. Darwin kaldte Fluefangeren "en af verdens mest vidunderlige planter". Han forsøgte at afdække de kødædende planters slægtskab, men indtil 2002 anede ingen, om Fluefangeren var et eksempel på konvergens - dvs. en ubeslægtet art med evolutionsbetingede, fænologiske ligheder.
De engelske gartnere havde svært ved at holde liv i planten, men aflurede efterhånden dens særheder. I dag dyrkes og forhandles den som potteplante, der kan holdes med lidt omhu. Man har også fremavlet varianter: Common Green, Dingley Giant, Red Dragon, Red Purple og Royal Red. Selvom planten gror dårligt indendørs, er den ekstremt hårdfør i naturen. Den formerer sig både gennem knopskydning og små frø, der uden videre klarer dybfrysning såvel som høj stråling. Den har det bedst med jævnlig afbrænding - rødderne skyder hurtigt nye, friske blade. Omgivelserne skal helst holde en PH mellem 5,5 og 6,0, men planten kan leve i syre svarende til Coca Cola. Den behøver ikke jord - faktisk er dens naturlige levested sand, hvilket forklarer, hvorfor den spiser insekter. Selv under blomstring tåler den måneders oversvømmelse, hvorunder den fortsat vokser og fanger bytte. Fluefangeren er således ikke kræsen. Den er oplagt at fodre med blod og kødstykker, men kosten kan sagtens suppleres med kylling, leverpostej, spegepølse eller rejer. I en årrække havde jeg én, der stortrivedes på en diæt af flæskesvær, ost, røget sild, vingummi og æg. Dog tilrådes varsomhed med hensyn til salt.
Det vides ikke, hvor længe Fluefangeren har eksisteret, for der er aldrig fundet fossiler. Men stort set alt, hvad man ved om den, peger på en usædvanlig oprindelse: Bortset fra at forskere i 2002 afdækkede genetiske fællestræk med en vandplante (den rodløse kødæder Aldrovanda vesiculosa eller Vandhjul), har grundlæggende afvigelser fra al anden flora umuliggjort slægtsbestemmelse; bladene ændrer profil efter årstiden; 'stænglerne' og piggenes spinkle bygning i sammenligning med lobernes vægt og styrken af de insekter, som de fanger; evnen til leve i tynd luft, udsat for regelmæssig nedfrysning og permanent, forhøjet baggrundsstråling; plantens naturlige levested og det forhold, at den aldrig er fundet andetsteds på kloden.
Specielt det sidste er påfaldende: Den findes kun i North Carolina indenfor en radius på 160 kilometer fra kystbyen Wilmington, ikke langt fra Cape Fear. Området dækker hovedparten af de henved 500.000 Carolina Bays - lave, elliptiske småsøer med sandbred - skabt af en meteorregn for 20.000 år siden. Det er slet ikke utænkeligt, at en Fluefangers frøkapsel klarede turen fra Mars (men næppe Venus), eller at andre Barsoom-væsener lever upåagtede lige for næsen af os. Små, grønne marsboere med antenner og hele svineriet, i en blomsterbutik nær dig ...
H. H. Løyche
Links:
Venus flytrap (Dionea muscipula): en.wikipedia.org/wiki/Venus_fly_trap
Carniverous plants: en.wikipedia.org/wiki/Carniverous_plants
Cosmic ancestry: www.panspermia.org