Mørkets hastighed


I begyndelsen var mørket.
Siden har det bredt sig...





Mørke opstår af intet og udbreder sig
med 299.792.458 meter pr. sekund
(mere håndgribeligt: 1 milliard km i timen...)

Mørket vokser med kvadratet på afstanden.

Mørke har hverken form eller farve, men
hvis man gerne vil forestille sig en partikel-form,
vil jeg foreslå navnet Noxon...

Mads Dam, januar 2004




Niels E. Nielsen om mørke:



"Men mørket, min yndling, er Askepot, overset,
og altså ligefrem ilde lidt af neonparadisets beboere.
Slår man op i leksika under m-ø er hun der ikke, staklen.
Hun er udstødt i fortielsens yderste – mørke.

Alligevel : Mørket er til! Benægt det om I tør...

Mørket er som regnbuen, aldrig til at nå.
Mørket er noget suverænt og urørligt, sig selv nok,
uberørt af teknik, blot mørke."




Pierre Soulages mørke:



Der fandtes sort - eller mørke,
(noir på fransk dækker over begge begreber) - før der fandtes lys.
Før der blev lys, var verden indhyllet i det dybeste mørke.
Med lyset opstod farverne.