Mellem linierne...

Ekstrem

Ord kommer. Og ord går. Sproget muterer langsomt, umærkeligt men uundgåeligt. Men det er normalt ikke noget man mærker. Eller tænker over.

For et halvt århundrede talte man anderledes, gamle film lyder sommetider ufrivilligt komiske alene på grund af det. Og for et helt århundrede siden stavede man også en del ord anderledes. For eks blev verber bøjet forskelligt i ental og flertal.

Men fra dag til dag bemærker man aldrig nogen forskel. Næsten aldrig. Jeg kan kun komme i tanke om to tilfælde, hvor jeg opdagede at et nyt ord dukkede op i sproget...

Første gang var i starten af 1990'erne, hvor ordet 'zap' pludseligt dukkede op, uventet. Ikke ordet i sig selv, for det havde i lang tid været her som navneord. Men pludseligt muterede det til verbum: at zappe...

For nyligt bemærkede jeg så igen et nyt ord. I en vejrudsigt. Efter den hedeste sommer i hundrede år fik vi at vide at al væden, som vi forgæves havde ventet på i lang tid, nok skulle komme. Men den ville sandsynligvis komme på een gang. Vi skulle ikke blot forvente regn, men ekstremregn. I øvrigt ville både overvarme somre og efterfølgende ekstremregn være noget dette århundrede ville få meget mere af. Så velkommen til fremtiden, den blir både varm og våd. Og ekstrem.

I følge Miljøministeriet: "Klimaændringer har allerede medført ændringer i nedbørsstrukturen. Denne udvikling må forventes at fortsætte. Der vil komme færre regnhændelser, men de ekstreme regnhændelser vil blive væsentligt kraftigere. Det er påvist, at de allerede observerede ændringer er statistisk signifikante...."

Kanon - nu uden kugler

Indledende brok: Jeg ved godt at Brians kanon er blevet lanceret kun som inspiration, udgangspunkt og forslag. Men der er fandens til forskel. Hvis en enkelt person lancerer en liste, er der mange andre lignende lister. Folk har et valg, men skal til gengæld orientere sig først. Når staten kommer med kanonen, vejer den anderledes tungt, også fordi enhver mulig variant automatisk vil have mindre vægt. Endelig kan man undre sig. kanonen kommer fra en regering, der i starten blev valgt på at love "Tid til forandring" og et opgør med smagsdommere. Jeg bliver nødt til at sige noget åbenlyst: En kanon er en smagsdom. Den nationale version er endda en ultimativ udgave. Hvad mener regeringen egentlig? Og mener Brian noget som helst..?

Min hovedindvending er dog ikke hykleriet, men sigtet. Retningen er udelukkende bagud. Selvfølgelig bør man kende sin baggrund, men når fortiden bliver det eneste perpektiv, er man blevet halvvejs blind. Hvis Oehlenschläger er vigtig i dag, er det fordi folk stadig læser ham. Det behøver vi ikke en kanon til at fortælle. Men hvad kunne vi ønske os fremover? Fremtiden er dog det eneste område hvor vi kan planlægge, og overveje tingene i god tid. Er der slet ingen bud på det? Ingen visioner? Er det ikke tid til forandring?

Jeg vil derfor foreslå en anti-kanon: Lad os få nogle visioner!
For eks. i form af en ønskeseddel for det 21'tyvende århundrede.
Hvad kunne man tænke sig blev muligt? Hvad kunne man drømme om en dag blev virkeligt? Hvad kunne man forestille sig i det 21'tyvende århundrede...? Forslag er velkomne: send en mail

Status

2005 var et meeeget langt år. Suk. Men de fleste kalamiteter fandt sted i cyberspace: Flytning, opgradering, opsplitning, omskrivning...

Mads-dam-larsen.dk lå stille i 2005. Til sidst, efter at have omskrevet alt andet, kom jeg i tanke om at jeg stadig manglede et enkelt. Mit. Også det er rettet nu. Mangler dog engelsk sektion (sigh).

Den mere tekniske ende: 2005 var også året hvor jeg gik over til 100% rent håndkodet html. Skabeloner er da en fordel, men hvorfor ikke lave sine egne? Med CSS kan man også udrette en del ret enkelt. Et eksempel: den gamle menulinie fyldte kun en linie på skærmen. Men under overfladen lå der en hel linies kode pr menupunkt. Nu, fylder koden også kun een lnie. Og sådan er det hele vejen igennem. Jeg benytter dog stadig et program til at kode med, Notepad. Et ellers populært program som Frontpage kan jeg kun advare imod. Som et typisk microsoft produkt løses problemerne ved at feje symptomerne ind under guldtæppet. Her kan rodet så akkumulere ubemærket, indtil kaos opnår kritisk masse og ingen browser orker at fortolke videre. Men det vidste I vel godt...

Internettet fylder 1 milliard

Engang i 2005 passerede internettet helt ubemærket en milepæl. Bruger nr 1 milliard gik online...

Hver sjette menneske er nu 'koblet på'. Men hvem er det egentlig? Hvis man udregner gennemsnitsbrugeren får man: en 24-årig kvinde i Shanghai. Det lyder ikke særligt vestligt. Hvordan er den geografiske fordeling? 36% i Asien. 24% i Europa. Kun 23% i Nord Amerika. (De første bliver åbenbart ikke de sidste...)

Om 10 år skulle den næste milliard dukke op. Og tyngdepunktet vil være rykket endnu mere mod syd-øst. På længere sigt må man huske at Indien rummer 1 milliard mennesker. Ligesom Kina. Til sammenligning udgør USA kun 4% af verdens befolkning (selvom de fylder 80% i vores medier).

Min egen internet-forudsigelse: Vi har kun set 1% af det internet der vil komme. Så velkommen til fremtiden, den startede i går...

Mine yndlingspalindromer

Palindromer? Ord der er ens forfra og bagfra! De kan ikke bruges til noget som helst fornuftigt. Men det samme kunne man jo sige om fx poesi. Hvorfor så ikke kombinere ubrugelighederne? Her er i hvert fald nogle palindromer, der forekommer mig sært poetiske. De kunne være taget ud af et digt. Eller være inspiration til ét..?

Dér, Fie, ræv! Amalia, lad Dalai Lama være i fred!
Gid ræven var stedets ravne værdig.
Voksne irere dividerer i en skov.
Latter er et tal.
Du er Freud...

October the first is too much...

For mange år siden diskuterede jeg Fred Hoyle med Stig W Jørgensen, sandsynligvis til en eller anden Dancon. Vi kendte begge forfatterskabet, og syntes begge godt om det, så egentlig kunne diskussionen være blevet ganske kort. Men så nævnte Stig endnu en Hoyle-titel, nemlig "October the first is too late" (1965). Derefter blev det ret mystisk. Vi kendte begge titlen i forvejen, og vi havde begge læst bogen. Det var bare ikke den samme bog, opdagede vi hurtigt. Ikke blot et spørgsmål om forskellige måder at tolke den samme tekst, for handlingen var ikke den samme. Overhovedet ikke. To forskellige bøger - med den samme titel? Too much...

En del år senere falder jeg tilfældigvis over en kopi af den omstridte bog og køber den. Efter yderligere et par år får jeg ovenikøbet læst den. Og bliver overrasket endnu engang, for det er overhovedet ikke den bog jeg nævnte over for Stig (og gad vide om han ville genkende den..?). Yderligere erindrer jeg nu ikke længere hvilken historie jeg dengang mente den var, kun at jeg var 200% sikker...

Det passer således udmærket til bogen, at den har en kryptisk titel. Ironisk nok handler den netop om tidsfejl (i stor målestok), og de indledende kapitler tilbyder adskillige underlige forvekslinger og forskydninger. I stil med for eks at to mennesker har læst den samme bog, og så en dag... er det ikke længere den samme.

I øvrigt kan jeg kun anbefale Stigs artikel om Tidsfejl...



Mads Dam, redaktør og webmaster og så hvidere...