For det tilfældes skyld, at De alligevel gerne vil vide, hvad livet er, har Frederik Christian Sibbern i 1856 publicéret den begrebsbestemmelse, som kaldes "den berømte", og som i alt fald de fleste studerende er stødt på:
"Livet overhovedet er af en indre Kilde kommende og med en indre Drift sig fremarbeidende, producerende og under en evindelig Vexel af Stof reproducerende, organiserende og individualiserende Virksomhed og Virksomhedsproces, der, idet den ved et vist Materiale eller Substrat constituerer sig et vist Udvortes, hvori den aabenbarer sig, tillige constituerer sig selv som den i dette sit Udvortes substituerende Virken og Stræben, om hvilken der da fremdeles kan spørges, hvorvidt deri en Sjæl kan siges at leve og subsistere, som det i en sådan Leven fremtrædende levende Væsen."
Ved at opgi den slags og tænke enklere blir vi ikke mindre åndfulde, men måske en smule mere klare. Sibberns samtid regnede ham ikke for et vrøvl. Endnu i vor tid er hans begrebsbestemmelse blevet kaldt "fortrinlig", selv om der er peget på dens mangler.
Alligevel ser vi hans subtilitetet som pudsigheder i åndens kunstkammer, men de var vejen frem. Inden vi blankt accepterer vor tids søgende og subtile, ser vi det egentlige: vi er, som Sibbern, på vej. Men vi er ikke fremme. Ingen af os.
Palle Lauring, 1972
Svarene skifter. Spørgsmålet bliver...
Mads Dam, 2006
"Det er indlysende, at Væren (det Umiddelbare) skrider frem og bliver et andet Selv (en Negation af det Umiddelbare) og altsaa sit immanente (ikke udenfra betegnede) Indhold. Det standser, og bliver sit negative Selv; men gjenoptager en Tilværelsens Udvikling i sig, og denne Gjenoptagen, er den bestemte Enkeltheds Tilbliven, som er et Produkt af hiint, og vorder en Urform for videre Udvikling. Dette er Livet." |