Pére Gourier, der var en rig fransk godsejer i det 18'ende århundrede,
yndede at tage livet af andre på en ret bizar facon: Han lod dem æde sig selv ihjel.
Når han havde udset sig et egnet offer, blev staklen inviteret på restaurant til en overdådig middag.
Gourier betalte altid regningen selv. Ligesom han altid sikrede sig at offeret modtog en ny invitation inden de skiltes.
Før eller senere - og kun få holdt ud i mere end et par måneder - døde folk af umådeholdent grovæderi. Som regel af et hjerteslag.
Gourier mødte imidlertid sin ligemand, da han som næste offer
udså sig en vis Ameline, bødlens assistent i Paris.
Som sædvanlig tog Gourier den udvalgte med på en omfattende turné på de kendte restauranter.
Og han sørgede altid for at stille et væld af udsøgt fede retter foran sin gæst.
Nu og da afbrød Ameline dette ritual for at forlade Paris et par dage.
Han forklarede sin 'ven', at han måtte deltage i diverse provinshenrettelser.
Men i virkeligheden brugte han disse pauser til at faste.
En tjener, der tidligere havde set Gourier i funktion, havde nået at advare Ameline i tide.
Da offeret ganske uhørt har holdt i et år, fordobler Gourier sin indsats.
Og efter to år bliver middagene endnu mere vildt overdådige.
Gourier selv tager efterhånden også godt for sig af den fede mad,
for Ameline var jo et levende bevis på at kolesterol slet ikke er spor farligt.
Men en dag - hvor de to mænd har kastet sig over en kæmpemæssig oksesteg, og begge sat 14 skiver til livs - bliver Gourier pludselig rød i hovedet, derefter ligbleg.
Med en rallende lyd opgiver fedtmorderen ånden og synker forover, så hans hoved falder til hvile på tallerkenen. Værsgo og spis...
Og husk at køkkenet er et farligt sted; de fleste dør i hjemmet.
Here's a link to an english version: 'Le Diable Gourmand' by JOHN GOURIET