I de sommeruger i Maglemosen i Vestsjælland i 1942
syntes krigen langt borte bag den varmeflimrende horisont...
En dag, jeg var oppe på husmandsstedet og åbnede døren til loen,
mødte jeg et syn, jeg aldrig så magen til før eller siden.
Der var næsten tomt i rummet, men på en bjælke nede ved gulvet sad en nisse!
Det havde jeg ikke ventet! Hvornår er man fjernere fra barndommens jul og vatskæg
end når man er enogtyve?
Heller ikke ellers har jeg gjort overnaturlige erfaringer.
Men han sad der, lyslevende, i det støvfyldte lys.
Grå, næsten ikke rød på huen, ligesom lidt indskrumpen,
utvivlsomt gammel, ikke oplagt til spilopper.
Vore øjne mødtes, sådan som man kan have et øjeblik med den ræv,
man til begges overraskelse møder på skovstien - så var han væk.
Jeg var henne og kigge på støvet på logulvet,
men der var selvfølgelig intet spor; borte var han.
Men han havde været der, og han sidder,
bøjet og eftertænksom, støvet og slidt,
på min nethinde endnu...
Ib Spang Olsen, i sin erindringsbog
Nye syner
Indledning
Alexi. Carls Sagans ulæselige drøm...
Benmøllen. Johannes Jørgensens onde drøm
Fugle og undergang. Johannes Jørgensens mareridt
H. C. Andersens fængselsdrømme. Digteren på flugt i underverdenen
Keules kemiske drøm. En vision om benzens struktur
The english collection. Intro...
Links
A3 PLAKAT. Download og print
Henry Fuselis mareridt
Rousseaus Drøm