Dangerous visions
var en stor science fiction-succes i sin tid, 1967. En stor samling usædvanlige historier der udvidede grænserne for en genre der i forvejen var nysgerrig og ekspansiv. Ligeledes "Again, Dangerous Visions" i 1972. "Last Dangerous Visions" blev annonceret til at udkomme året efter. Men blev udsat. Og udsat igen. Siden hen er projektet blevet kronisk udsat (hvilket minder mig om at "udsat" på dansk har mere end én betydning...).
Over 100 ekstraordinære noveller ligger endnu i Ellisons arkiv og venter forgæves på læsere. De har efterhånden ventet i årtier. En del af bidragyderne er gået i graven imens, deres bidrag stadig ulæste. I følge Cristopher Priest er Ellisons projekt blevet "falsely announced more often than any other book in history". Men mig bekendt er projektet aldrig blevet officielt opgivet, så forventningerne har svært ved at forsvinde. Eller hvad? 27 maj fyldte Ellison 70 år, så jeg vil foreslå at samme dato betragtes som forhåbningernes (af)skæringsdato. Man kan også vente alt for længe på alt for meget.
Jeg tabte selv den sidste rest af tiltro efter at have læst Christopher Priests meget lange men grundige oversigt over hele forløbet (læs den her). Da alt blev summet sammen, efterlod det indtrykket af en kolos der efterhånden har brugt over et kvart århundrede på at synke støt men umærkeligt - mens kaptajnen hvert år opmuntrende råbte: sail on, sail on!
Nuvel, man kan ikke sejle videre, når man har nået bunden. Rest in pieces...
Mads Dam, maj 2004