Han vendte sig i drømmen, det var en urolig søvn og noget bevægede sig rundt i ærmet. Han huskede ikke det hele, mindedes kun det halve. Han lyttede til en af sine venner, som var filosofisk grovsmed og i drømmen forekom det ham helt naturligt at en sådan titel kunne findes. Han lyttede opmærksomt til en idé den anden fremsatte: Sæt at der fandtes steder uden blivende sted. Gader uden fast adresse, ja hele byer der nægter at blive liggende hvor de lå og i stedet vandrede rundt på må og få...
Må og få? hostede han og flyttede en skildpadde på vej ind i ærmet.
Nåja, fra vores synspunkt i det mindste, men hvem kan overskue en hel by?
Det kan den vel selv! udbrød han men skildpadden havde nu glemt sig.
Vi kender ikke engang deres navne, svarede smeden på lang afstand
og han indså at han var ved at vågne. Han følte mig stiv i ryggen og frøs
og det varede længe før han åbnede øjnene op.
Han lå på den bare mark. Ingen var i nærheden,
kun en skildpadde betragtede ham roligt.
Men i det fjerne anedes skyggen af de flygtende tårne...