Arachnidernes opståen

Uddrag af "Popular medical Preview", 11 Nov. 2019, kl.11.32

Hvis Ragna Tobiasens forældre havde vidst hvad vi ved i dag, ville hendes opvækst formodentlig have forekommet dem mindre kryptisk.
Trods alt dukkede de første tegn tidligt op...

Siden nogen første gang stak Ragna en pen og et papir i hånden, havde hun jævnligt haft lange perioder, hvor hun udelukkende tegnede spiraler og masser af utroligt krøllede linier. Efter et par år udviklede stregerne sig til sære labyrinter, der med alderen blev mere og mere uoverskuelige og komplexe.

Til sin 10 års fødselsdag fik hun derfor foræret en større bunke legoklodser - i et velment forsøg på at aflede hendes tanker fra tegneriet og de labyrintiske fantasier. Dette trick så faktisk ud til at virke i starten. Lige indtil den dag hvor det gik op for hende, at man også kunne konstruere labyrinter i mere end papirets 2 dimensioner.

Inden længe var alle klodserne blevet brugt til at opbygge en gigantisk struktur, som hun selv kaldte for 'Slottet med 1000 Døre'. Resten af familien omtalte det som 'Ragnarok', for de kunne hverken overskue eller forstå det. Men de besluttede sig for at se tiden an, og lade hende selv løbe linien ud...

De bad dog Ragna om at begrænse byggeriet til hendes eget værelse. Hun indvilgede modstræbende og begyndte dernæst at samle på papkasser, æsker, affaldstræ og hvad hun ellers kunne finde af materialer i nabolaget. Eterhånden fik hun ombygget sit værelse til et komplex af korridorer, afsatser og mellemrum.

Og hvis man ikke kunne finde Ragna klatrende i baghavens træ, så var det så godt som sikkert, at hun kravlede rundt et eller andet sted i sine egne løngange. På vej ind, eller ud, eller blot rundt og rundt og rundt. Hun forklarede selv, at hun aldrig fulgte den samme rute to gange. Og selvfølgelig troede ingen på dét.

Hendes søskende rystede blot på hovedet af hendes uhyrlige påstande om hvad hendes projekt egentlig gik ud på. Og forældrene kunne stadig ikke bestemme sig for, om barnet trængte til behandling - eller om hun blot var i besiddelse af et meget usædvanligt talent.

Indtil videre trøstede de sig med, at inden længe blev hun teenager. De følte sig sikre på, at hun da ville udvikle nye,og mere normale interesser.Men det var ikke lige sådan at det gik.

Ragnas 13 års fødselsdag startede med,at ingen kunne finde hende. Hele huset nåede at blive gennemsøgt, inden nogen fik den tanke at kigge i baghaven. Hun havde gemt sig i træet, men det lignede ikke længere det samme træ.

I løbet af natten havde Ragna optrævlet hele sin garderobe, spundet trådene til snore, og flettet sin hidtil største labyrint mellem grenene.

De fandt hende liggende sammenrullet, nøgen i fletværkets inderste kerne.
Hun blev båret tilbage til huset, halvt bevidstløs og med et drømmende udtryk i ansigtet. Der gik mere end et døgn, før hun igen reagerede på tiltale.

Det som forfærdede familien mest var dog at hun øjensynligt havde konstrueret det hele på ganske få timer. De kunne simpelthen ikke tro, at det var menneskeligt muligt. En metapsykolog blev kontaktet, og Ragna fik en hasteaftale allerede næste dag.

Næste morgen var hun imidlertid forsvundet for alvor. Og der skulle gå mange år, inden hendes videre skæbne blev klarlagt. Men da var Ragnas tilfælde ikke længere enestående for den samme historie har siden hen gentaget sig mange gange over hele kloden. I dag ved vi derfor mere om det typiske forløb:

De første kendetegn er ofte en uforklarlig trang til at klatre. Og det synes ligegyldigt om det er et træ, et hus eller noget helt syvende. Ligeledes ses en stigende lyst til at svinge sig i reb. Senere ses også en næsten manisk interesse for at bygge labyrinter, eller for at flette tråde sammen i underlige og ukendte mønstre.

De afgørende kendetegn bryder som regel frem lige før puberteten: Håret begynder at vokse længere på arme, ben og ansigt. Og dette gælder for begge køn. Hele legemet dækkes til sidst med stive, sorte hår. Samtidigt begynder fingre og tæer at blive lange og kloagtige. Neglene vokser til kløer, som med tiden kan udskille en klæbrig substans, der let danner tråde.

Denne mutation hedder Arachnarisme. Og de mennesker, der er blevet påvirket, kalder man for Arachnider. Mutationen er ikke arveligt betinget, men optræder spontant. Over hele verden kendes disse tilfælde. I de fleste større byer findes i dag en eller flere kolonier af arachnider, der spinder deres egne byer midt imellem menneskenes almindelige huse.

Disse tilskud til byfornyelsen er efterhånden blevet så dagligdags, at kolonierne blot omtales som 'Luftkvarteret', eller 'den lokale trådby'. De få, der har set en sådan koloni indefra, siger at den ligner en gigantisk labyrint i 3-4-5 dimensioner.

Mere konkrete observationer er dog sparsomme, da så godt som alle mister deres orienteringssans efter blot få minutters ophold i labyrinten. Årsagen er endnu ukendt.

Men adskillige mennesker ville sandsynligvis være sporløst forsvundet, hvis ikke arachniderne havde for vane at ledsage forvildede gæster tilbage til indgangen, når de fandt dem flakkende rundt i gangene.

Nogle har derfor foreslået den mulighed, at labyrintens gange forgrener sig i mere end 3 dimensioner. Men indtil videre har gangenes uforudsigelige forløb trodset enhver form for konsistent matematisk formulering.

Den russiske fysiker, Pavel Stürdy, har imidlertidig fremsat forskellige formelle tilnærmelser, der dog alle har måttet basere sig på brugen af transcendente kvarternioner. Den endelige løsning vil uden tvivl vise sig at være hyperkompleks.

Arachniderne kan heller ikke selv forklare sagen, og sandsynligvis er der tale om en ubevidst instinktbetinget adfærd. Således er det mest de kvindelige arachnider, der synes optaget af at spinde videre på labyrintens gange.

Arachnidernes adfærd er blevet studeret nærmere i de sidste 10 år, og for de der gerne vil vide mere, kan følgende standardværker anbefales:

Læs videre...

Først og fremmest er der Cand. Arach. Yethi Hansens Indføring i Arachnologi, som er en bred men grundig introduktion til emnet.

Endvidere kan anbefales Arnolds illustrerede Arachnidernes Mytologi, der også kommer ind på arachnidernes religiøse fundament. Bogens styrke ligger bl.a. i påvisningen af, at arachnidernes verdensbillede er proces- og ikke produkt-orienteret.

De opfatter ikke Verden som noget der er skabt én gang for alle, men snarere som et komplekst væv af relationer, der konstant bliver spundet større og større. Det, som vi kalder 'de synlige ting', opfattes af arachniderne blot som midlertidige Mønstre i "'DET STORE VÆV". Men et Mønster behøver ikke vare længere end der er behov for det, og det kan derfor hurtigt ophæves igen.

Det behøver derfor heller ikke undre nogen, at arachniderne opfatter specielt Edderkoppen som et helligt dyr. I dette væsen ser de universets inderste mening manifesteret i mikroform.

Og til sidst, hvis man gerne vil vide mere om arachnidernes tekniske formåen, anbefales den finske forsker Siirtolas "Trådens Topologi". Heri gennemgås de 18 simpleste formularer for arachnidernes trådteknologi. Bogen kan dog ikke læses uden et betydeligt forkendskab, da selv det simpleste væv ikke kan forstås uden brug af 5-dimensionale parametre.

Nogle har også indvendt, at selv 5 dimensioner sandsynligvis er for få til at give en reel beskrivelse af strukturerne. Denne uenighed er endnu ikke bilagt, men der forskes stadig i sagen...

Da det typiske mønster er vævet i mindst 5 dimensioner,
kræves der også mindst 5 parameterlag, ét lag pr. dimension.
Her ses et tværsnit af det 1'ste lag i det 18'ende grundmønster: